Vojens Håndboldforening afholdt den 19. august 2026 årets ordinære generalforsamling.
Efter den ordinære generalforsamling blev Jacob Matthiesen kåret som Årets leder i Vojens Håndboldforening.
Uddrag af motivationen for indstillingen:
Nogle mennesker har bare svært ved at lade være med at tage ansvar. De går forrest, skaber struktur og sørger for, at tingene bliver gjort – også når det kræver, at tingene bliver sagt lidt mere direkte, end man måske havde håbet.
Han er en aktiv ildsjæl i vores forening og er både en del af sportsudvalget, bestyrelsen og Påskecup-planlægningsudvalget – samtidig med at han er træner.
Bag den direkte stil ligger et kæmpe engagement og et oprigtigt ønske om at skabe de bedste rammer for vores børn og unge. Han arbejder ikke kun for sit eget hold – han arbejder for hele klubben.
Årets leder er… Jacob Matthiesen.


