Vojens Håndboldforening

To nye sponsorater i Vojens Håndboldforening

Vi kan nu med stor glæde offentliggøre, at det er lykkes os, at tegne to sponsorater mere.

Den første virksomhed vi har tegnet sponsorat med, er MM-skilte.dk.
Mm-skilte.dk er din skiltepartner, når du vil have kvalitet til tiden. De er en fleksibel virksomhed, der kan levere alt lige fra små tryksager til store facadeskilte, dekoration af biler og solfilm.

Fra denne sæson er MM-skilte.dk at finde på alt spilletøj fra U6 til Senior.

MM-skilte.dk leverer desuden skiltet, med alle vores sponsorers logoer på.

Den næste virksomhed, vi har tegnet sponsorat med, er Vojensfoto.

Vojensfoto er til daglig drevet af Peer Biel, som efterhånden har fotograferet i omkring 25 år. Peer har udvidet med produktionsmaskiner til reklamebranchen, så udover at fotografere, laver han også skilte, klistermærker, udskåret folie og meget mere.

Vojensfoto vil fra denne sæson være at finde på et skilt i Vojens Hallen med alle Vojens Håndboldforenings sponsorers logo.

Vojensfoto har i denne uge taget holdfoto af alle vores hold samt portrætfotos af alle trænere og bestyrelsesmedlemmer.

Fra Vojens Håndboldforening skal der lyde et stort tak for sponsoraterne!

Kunne du tænke dig at blive sponsor i Vojens Håndboldforening? Send en mail til sponsor@vojens-hf.dk og hør mere.

Andre nyheder