Begrundelsen
Når Grete har ansvaret, er der styr på detaljerne, og intet bliver overladt til tilfældighederne.
Grete Melcher har gennem mange år været en engageret del af Vojens Håndboldforening. Hun er kendt for sin store grundighed, sit sikre overblik og sin evne til at følge en opgave helt til dørs. Når Grete tager ansvar, bliver intet overladt til tilfældighederne.
Hun hjælper år efter år ved både strandhåndbold og skolestrandhåndbold og står altid klar, når der skal ryddes op i materialerummet, sælges klubtøj eller løses praktiske opgaver ved Superlørdage, Supersøndage og andre arrangementer. Samtidig er hun selv aktiv spiller i Håndbold Fitness.
Gretes måske største indsats finder sted omkring Vojens PåskeCup. Her er hun en af de bærende kræfter og har et omfattende ansvar for indkvarteringen. Med en detaljeret drejebog, et godt samarbejde med skolernes pedeller og et sikkert greb om beredskabsplanen sørger hun for, at en kompleks opgave bliver løst trygt og professionelt.
Hun har desuden en særlig evne til at skaffe frivillige og få bemandingsplanen til at gå op. Gretes mangeårige, uvurderlige indsats gør hende til en ægte frivillig ildsjæl og en meget værdig modtager af titlen som Årets leder.
Se alle tidligere modtagere