Begrundelsen
Med stort engagement har Preben gennem flere år løftet den krævende opgave som materialemand – altid med blik for klubben og for at finde den bedst mulige løsning for alle.
Det har været en mærkelig sæson at skulle finde årets leder i. Vi har manglet den sidste tredjedel med aktiviteter, som kunne indgå i vurderingen af, hvem der skal være årets leder. Men det var alligevel ikke så svært at finde den rette kandidat.
Årets VHF leder er en person, som ikke kun i år, men gennem flere år har varetaget en opgave, som nemt kunne blive øretævernes holdeplads. Men personen har klaret det rigtig godt. Der har skulle koordineres både med spillere, trænere, kasserer, bestyrelse og leverandører. I perioder har opgaven også skulle løses i THV.
Nu har I måske gættet det. Årets leder er vores materialemand gennem flere år – Preben. Selv om du nu forlader bestyrelsen og overgiver opgaven til en ny materialemand, er det på sin plads at give en anerkendelse af dit engagement med at være vores materialemand. Du har altid været meget engageret i opgaven, og søgt at løse den til så manges tilfredshed, som muligt, selv om det til tider har været bøvlet. Det har været både i forhold til spillertøj, øvrige materialer til holdene og også, når der skulle sælges overskudstøj i hallen. Du har også været meget engageret i bestyrelsesarbejdet og i PåskeCup. Vi håber, du vil fortsætte lidt endnu med PåskeCup.
Se alle tidligere modtagere