Vojens PåskeCup er Danmarks ældste børne og ungdomsstævne. Det har kørt uafbrudt siden 1971 kun afbrudt i 2020 og 2021 grundet corona krisen.
Vojens PåskeCup kendetegnes ved at være et lille intimt stævne, hvor det hele foregår i Vojens by. Vi er også kendetegnet ved vores gode mad, flotte finaler og flotte præmier.
Stævnet er delt op i 2 afdelinger, hvor første afdeling altid er i den weekend, hvor palme søndag falder. Her spiller U9 og U11. Om søndagen har vi et endagsstævne for U7. Anden afdeling spilles fra onsdag aften, skærtorsdag og langfredag. Her spiller U13 og U15.
Normalt deltager 90 til 120 hold med ialt 1100 til 1500 spillere og ledere fra hele landet i stævnet.
Der er 250 til 300 frivillige, som hvert år stiller op for at hjælpe med at gøre stævnet til Danmarks bedste håndboldstævne.